Preston er klar til The Championship
Foto: Tipsbladet
Premier League

Preston er klar til The Championship

Tre mål af Jermaine Beckford sendte Preston i den næstbedste engelske række efter en 4-0-sejr over Swindon Town.

Preston sikrede sig en klar tredjeplads i League One-tabellen, som har tre oprykningspladser at give af. Men hvor de to øverste pladser giver direkte oprykning, skulle Preston gennem et oprykningsspil med fire andre hold for at sikre sig den sidste billet til The Championship.

Søndag aften blev det dog en realitet, da Preston vandt med hele 4-0 over Swindon Town i slutspilsfinalen. 

Det skyldtes i den grad Jermaine Beckford, som allerede efter tre minutters spil bragte Preston foran. Føringen blev også til 2-0 ved Paul Huntington efter 13 minutter. 

Det var en hård start på kampen for Swindon, men de fik ikke lov til at gå til pause nede med to mål. Få minutter før pausefløjtet var Jermaine Beckford igen skarp, da han fik bolden i mål til 3-0.

Efter 57 minutter kunne han endda fuldende et falsk hattrick, da han på oplæg af Joe Gamer igen sendte bolden i nettet til 4-0.

Det blev også kampens endelige resultat, som sender Preston i The Championship sammen med Bristol City og Milton Keynes Dons.