Prøvetræning: Fra Skive IK til Manchester City
Foto: Polfoto
Premier League

Prøvetræning: Fra Skive IK til Manchester City

Tre spillere fra New York City FC skal til prøvetræning hos Manchester City - heriblandt en tidligere spiller fra Skive IK.

Tre spillere fra New York City FC har taget den lange rejse over Atlanten, hvor de skal prøve sig af hos samarbejdsklubben, Manchester City.

Der er tale om de to midtbanespillere, Thomas McNamara og Kwadwo Poku, samt RJ Allen, der har en fortid i Skive IK.

I sin første sæson for New York City FC spillede RJ Allen 14 kampe, hvor han blev noteret for to assists, hvilket må siges at være ganske fint som forsvarsspiller. 

RJ Allen blev draftet af Chivas USA i 2012, men han valgte i stedet at skrive under med Skive, som han forlod i 2013. Efter et års pause, hvor han trænede et ungdomshold, skrev han under med New York City FC.

Nu skal han og to holdkammerater i de næste ti dage træne med Manchester City, mens der er pause i MLS. Det skriver mlssoccer.com.