QPR fritstiller Barton og Ferdinand
Foto: Jon Super/Polfoto
Premier League

QPR fritstiller Barton og Ferdinand

Efter nedrykningen til The Championship har Queens Park Rangers valgt ikke at forlænge aftalen med seks spillere, herunder anfører Joey Barton og veteranen Rio Ferdinand.

Queens Park Rangers har igangsat en sand åreladning af spillere i kølvandet på holdets nedrykning fra Premier League. I alt ti mand har enten kontraktudløb eller lejeudløb denne sommer og kommer ikke til at få forlænget deres aftaler. 

De mest prominente navne er anfører Joey Barton og Manchester United-legenden Rio Ferdinand. Begge englænderens kontrakter udløber, ligesom det er tilfældet for Brian Murphy, Richard Dunne, Shaun Wright-Phillips og Bobby Zamora. 

Derudover oplyser QPR på klubbens hjemmeside, at man de lejede spillere Mauricio Isla, Niko Krancjar, Eduardo Vargas og Mauro Zarate vender hjem til deres respektive ejere. 

Mens ti mand er på vej ud af Loftus Road, har man dog valgt at forlænge med to. Clint Hill og Alejandro Faurlin er i kontraktforhandlinger med klubben, mens Karl Henry skal bruge den næste måned på at overveje, om han vil udløse en kontraktklausul, der garanterer ham endnu en sæson i London-klubben.