QPR vil forlænge med bomber
Illustration
Premier League

QPR vil forlænge med bomber

Queens Park Rangers har tilbudt holdets engelske angriber Charlie Austin en kontraktforlængelse.

25-årige Charlie Austin kommer med garanti til at tiltrække sig opmærksom i januars transfervindue, da han i øjeblikket er den engelske spiller, der har scoret flest mål i denne Premier League sæson.

Austin har nettet 11 gange i denne sæson og scorede senest tre mål mod West Bromwich i denne weekend. Han kan derfor med rette betegnes som en nøglespiller i Queens Park Rangers, og derfor har klubben allerede nu tilbudt Austin en kontraktforlængelse, selv om han har 18 måneder tilbage af sin nuværende kontrakt med klubben, skriver SkySports.

Queens Park Rangers' manager, Harry Redknapp, har allerede været ude at skræmme eventuelle bejlere til Austin væk ved at sige, at den målfarlige angriber på ingen måde er til salg i det kommende transfervindue.