I Premier League vælger Tottenham-manager oftest Emmanul Adebayor og Rafael van der Vaart, når han nominerer sin angrebskæde. Det betyder, at den engelske angriber Jermain Defoe tit må tage til takke med at komme ind fra bænken.
Det har fået rygterne om et klubskifte til at svirre, og hos Daily Mail mener de, at Queens Park Rangers-manager Neil Warnock har kastet sin kærlighed på Defoe i jagten på en angriber, der kan score de mål, der skal redde oprykkerne fra at indløse en hurtig returbillet til The Championship.
QPR vil dog formentlig få kamp til stregen fra kollegerne fra Newcastle, Sunderland, Aston Villa og Everton, der angiveligt også holder øje med den 29-årige angribers situation. Defoe selv vil formentlig også selv være klar på et skifte, hvis ikke han kan få mere spilletid i Tottenham, for til sommer venter et EM, hvor der er en plads ledig i Englands angreb på grund af Wayne Rooneys tre karantænedage.
Samtidig forlyder det, at Tottenham jagter Blackburns David Hoilett, der har kontraktudløb til sommer. Men Blackburns indiske ejere skulle ikke være villige til at lave et januar-salg, hvorfor de har fastsat en pris på 18 millioner pund for den 21-årige canadiske offensivspiller.