Rævene henter østrigsk ræv
Foto: www.lcfc.co.uk
Premier League

Rævene henter østrigsk ræv

Leicester City, der også bliver kaldt The Foxes, har offentliggjort købet af den østrigske venstreback Christian Fuchs, der kommer til klubben fra Schalke 04.

Den østrigske landsholdsanfører, som har over 60 landskampe for sit land, skifter til Rævene, når transfervinduet åbner onsdag d. 1. juli. 

Fuchs, der hovedsageligt spiller venstre back, bliver dermed manager Nigel Pearsons første sommersigning og bringer massere af erfaring med sig til Premier League, blandt andet fra Bundesligaen og Champions League, hvor han var tæt på at ekspedere Real Madrid ud af årets udgave af den mest prestigefyldte turnering i Europa

Den 29-årige østriger, hvis efternavn på tysk betyder ræv, udtalte følgende til klubbens officielle hjemmeside: 

- Jeg er glad for, at jeg har skrevet under med Leicester City. Det var altid et mål for mig at spille i Premier League, og jeg er glad for, at denne drøm nu er gået i opfyldelse, udtaler Fuchs. 

- Alle ser Premier League. Jeg synes, at det er verdens bedste liga. Leicester City er en ny mulighed og en spændende én af slagsen for mig, slutter han. 

På King Power Stadium får Fuchs en treårig kontrakt.