Ranieri: Amartey årsag til to udlån
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Premier League

Ranieri: Amartey årsag til to udlån

Leicester City har udlejet to spillere for at give plads til Daniel Amartey.

Daniel Amartey er skiftet til Leicester City, og der er ingen tvivl om, at den nu forhenværende FC København-spiller nok skal komme til at spille en rolle i denne sæson for de engelske mesterskabsbejlere.

Premier Leagues tophold måtte således sige farvel til to spillere i januars transfervindue for at gøre plads til Daniel Amartey. Højrebacken Ritchie De Laet blev udlånt til Middlesbrough, mens Yohan Benalouane røg af sted til Fiorentina.

- Jeg har også tidligere sagt, at det er vigtigt at have tilfredse spillere her. Nu, hvor vi er ude af Capital One Cuppen og FA Cuppen, og Daniel Amartey, som kan spille på en masse positioner, er kommet til, ville de (De Laet og Benalouane, red.) gå glip af hele sæsonen. Det ville jeg ikke have. Jeg vil hellere have, dettager ud og får spilletid og kommer endnu bedre tilbage, siger Leicester-manager Claudio Ranieri ifølge engelske medier.

Daniel Amartey har stadig sin første optræden for Leicester til gode, men tidligere på ugen var han i aktion for klubbens reservehold – blandt andre sammen med danske Daniel Iversen.