Rashford vil lære fra Ibrahimovic
Foto: Getty Images
Premier League

Rashford vil lære fra Ibrahimovic

Manchester Uniteds Marcus Rashford er desperat for at lære fra Zlatan Ibrahimovic.

Den 19-årige Manchester United-angriber Marcus Rashford anses som ét af Premier Leagues talenter efter sidste sæsons gennembrud på De Røde Djævles førstehold. 

Denne sommer valgte klubben at hente den 35-årige svensker Zlatan Ibrahimovic til Old Trafford - en mand, som Marcus Rashford vil lære fra. 

- Det er en smule anderledes at spille som ene-angriber, for man er helt alene og selvfølgelig afhænger det af, hvilke midterforsvarere, man er oppe imod og hvad deres evner og karanteristik er, fortæller Rashford til Sky Sports. 

- Men Zlatan har været en stor hjælp. Han har fortalt os omkring en masse ting, som han tidligere har været oppe mod og man bliver nødt til at lytte, for han har vundet en masse trofæer og det er dét, vi alle vil. 

- Det er vigtigt, at vi lytter og tager hans råd. Eksempelvis handler det ikke kun om hans styrke. Han sætter sin krop i de rette områder og det er disse ting, man lærer. Det handler om at gøre disse ting til en del af sit eget spil, slutter Rashford. 

Manchester United spiller torsdag aften den afgørende Europa League-kamp mod Zorya Luhansk.