Real Madrid vil have Tottenham-profil
Foto: Polfoto/Alistair Grant
Premier League

Real Madrid vil have Tottenham-profil

Real Madrid er på jagt efter forstærkninger til midtbanen, og det har man angiveligt fundet i Tottenham.

Real Madrid har ikke kunne følge med FC Barcelona i denne sæson, og for nyligt tabte man desuden hjemme mod rivalerne fra Atletico Madrid.

Eksperterne har især kristiseret hovedstadsklubbens midtbane, og derfor skulle manager Zinedine Zidane være interesseret i at forstærke netop den centrale midtbane.

Denne forstærkning skal findes hos en klub, som Los Blancos tidligere har haft stor succes med at hente spillere fra - nemlig Tottenham.

Real Madrid har førhen hentet Luka Modric og Gareth Bale til Madrid, og denne gang er det Dele Alli, der er på kongeklubbens radar.

Mediet Don Balon skriver, at Real Madrid har fået et rigtig godt forhold til Tottenham-ledelsen og især Daniel Levy, hvilket man nu gerne vil benytte sig af.

Dele Alli skiftede til Tottenham inden sæsonen, da man betalte MK Dons £5 millioner for englænderen, der ligeledes har opnået fire landskampe i denne sæson.