
En ting kommer Tottenham i hvert fald ikke til at mangle, når den nye sæson af Premier League går i gang, og det er kamptræning. Holdet har spillet rigtig mange kampe og brugt en del tid på at rejse.
Klubben er netop kommet hjem fra en række kampe i USA, for at møde spanske Villarreal i en træningskamp (en kamp der iøvrigt blev tabt 1-4), og nu går turen så fluks videre til Portugal for at møde Benfica. En kombination af alt for mange kampe, og alt for lidt træning siger Harry Redknapp.
- Vi er lige kommet tilbage fra en rundtur i Amerika. Det er skrupskørt. Det sidste, vi har brug for i øjeblikket, er at spille kampe. Vi spiller for mange træningskampe. Jeg ved ikke, hvem der har fundet på det her, men der er for mange kampe. Vi skal træne i stedet for. Vi har brug for træning, siger den 63-årige Redknapp.