Rekordstor efterbetaling: Liverpool skal betale 76 millioner for gratis angriber
Premier League

Rekordstor efterbetaling: Liverpool skal betale 76 millioner for gratis angriber

Danny Ings blev alligevel ikke så billig en investering

Liverpool hentede inden sæsonen Danny Ings hos Burnley på en fri transfer, men siden, og mens angriberen i store dele af sæsonen har været ude med en skade, har parterne været i strid om, hvor mange udviklingspenge, Burnley skal have for angriberen, der var under 24 år gammel, da han skiftede.

Det er nu, som Ritzau skriver, blevet besluttet i det engelske fodboldsystem, efter parterne ikke kunne blive enige om en kompensation, og dommen er, at Liverpool skal have det store checkhæfte frem og betale et rekordstort beløb.

76 millioner, afhængigt af angriberens præstationer, er tallet, der i første omgang starter på 62 millioner kroner og kan stige til 76 millioner kroner, afhængigt af hvor mange kampe Ings spiller for Jürgen Klopp og Liverpool.