Rodgers hylder 'fantastiske' Lallana
Illustration
Premier League

Rodgers hylder 'fantastiske' Lallana

Brendan Rodgers er meget tilfreds med den start, som Adam Lallana har fået i Liverpool.

Brendan Rodgers er meget imponeret over den start, som nyindkøbte Adam Lallana har fået i Liverpool. 

Den tidligere Southampton-spiller spillede hele kampen i lørdagens derby-opgør mod Everton, som sluttede 1-1, efter Evertons Phil Jagielka udlignede i dommerens overtid. 

Men det resultat ændrer ikke ved, at Brendan Rodgers er meget tilfreds med de præstationer, som Adam Lallana har vist i Liverpool-trøjen. 

- Jeg synes, han var fremragende. At gå ind til sit første derby og spille med den slags kvalitet og intensitet, det er imponerende, siger Brendan Rodgers til Goal.com. 

- Og han spillede også hele kampen mod Middlesbrough i midtugen. Så det var fantastisk, at han kunne levere sådan en indsats, for det viser mig, at han bliver mere og mere fit for hver kamp, han spiller, siger Brendan Rodgers.

Over for Liverpools officielle hjemmeside, vil Adam Lallana da gså gerne indrømme, at han føler, han er ved at ramme formen.  

- Jeg føler mig bedre og bedre tilpas efter hver kamp, jeg spiller. Jeg vil fortsætte med at arbejde hårdt, og jeg føler fortsat, at jeg kan blive endnu bedre og levere bedre præstationer. 

- Hvis man ser på fra et fitnessmæssigt synspunkt, så har jeg fremragende. Men jeg er skuffet over, at vi ikke fik de tre point, lyder det fra Adam Lallana.