Liverpool brugte omkring 900 millioner kroner på nye spillere i sommerens transfervindue, efter salget af Luis Suarez, som endte i FC Barcelona.
Brendan Rodgers erkender dog, at han gerne så flere spillere komme til klubben inden transfervinduet smækker i i januar, men han slpr fast, at det næppe kommer til at ske.
- Enhver manager vil altid hente flere spillere til, og jeg ville gerne have kunne gjort en eller to ting i løbet af transfervinduet, siger Brendan Rodgers til Sky Sports.
- Men jeg har hele tiden sagt, at det var mest sandsynligt, at vi ikke ville købe nogen i januar, og det ser også ud til, at det er sådan det bliver.
Rodgers tror dog på, at Liverpool nok skal formå at holde fast i Raheem Sterling, som i øjeblikket forhandler med Liverpool om en ny kontrakt, mens Real Madrid blandt andet meldes interesserede i Liverpool-spilleren.
- Det hele er i hænderne på hans agenter. Han er glad, og han ser sin fremtid her i klubben, lyder det fra Rodgers.