Rodgers: Markovic er ved at falde til
Illustration
Premier League

Rodgers: Markovic er ved at falde til

Lazar Markovic nærmer sig et gennembrud i Liverpool ifølge manager Brendan Rodgers

Der var store forventninger til Lazar Markovic, da han denne sommer blev hentet til Liverpool for i omegnen af 180 millioner danske kroner. Han har dog ikke fået den bedste start for Merseyside-klubben, men i midtugen leverede han en god præstation mod Bournemouth i Carling Cuppen.

- Det har taget lidt tid for ham at falde til og komme rigtigt i gang hos os, men vi så specielt mod Bournemouth at han har fundet formen. Han scorede et flot mål, og han viste god energi og kvalitet i spillet. Han var konstant en trussel. Det skal han også vise i Premier League, udtaler Brendan Rodgers til klubbens hjemmeside.

- Det er meget rart at se, at en 20-årig spiller udvikle sig hele tiden - og det gør Lazar, uddyber Rodgers. 

Markovic gjorde sig senest uheldigt bemærket, da Liverpool missede chancen for avancement i Champions League, da han blev udvist efter et kvarter på banen i den sidste gruppekamp mod Basel.

Liverpool møder søndag Arsenal.