Rodgers: West Ham bedre end Arsenal
Foto: Clint Hughes/Polfoto
Premier League

Rodgers: West Ham bedre end Arsenal

Liverpool-manager Brendan Rodgers frygter mere at møde West Ham i Premier League end seneste opgør ude mod Arsenal.

I Liverpool FC har man været yderst aktive i sommerens transfervindue. Navne som Danny Ings, James Milner og Nathaniel Clyne er nye på Anfield, og Liverpool har da også fået en fin start med syv points for de tre første kampe. Holdet startede med at vinde 1-0 ude over Stoke, inden Bournemouth blev slået med samme cifre på Anfield. Senest måtte man dog nøjes med uafgjort ude mod Arsenal. 

I den kommende runde venter så en hjemmekamp for Liverpool, når West Ham United gæster. Her sender manager Brendan Rodgers nu en stikpille i retning af Arsenal. Liverpool-bossen mener nemlig, at West Ham United er det bedste af de fire hold, som Liverpool har stået overfor i sæsonens to første optrædener: 

- At møde West Ham United på hjemmebane bliver ikke let. Det bliver efter min mening den sværeste af de fire indledende kampe, som vi har på programmet. De sikrede en flot udesejr over Arsenal i første runde, og det er bestemt ikke et hold, man skal undervurdere. De har nogle klare styrker, og det skal vi være klar til at stå imod, når det går løs på Anfield, siger Brendan Rodgers på et pressemøde op til kampen. 

Liverpool var dog en smule heldige med at få point med fra Emirates Stadium senest. Trods dominans før pausen var det nemlig værterne, der blev snydt for sejren, da Aaron Ramsey onside fik underkendt sin træffer i første halvleg for offside. 

Det er ikke første gang, der er stikpiller på forbindelsen mellem Arsenal og Liverpool. Indtil videre har Liverpool-mandskabet dog sikret en bedre start med syv points mod de fire, The Gunners har hentet.