Rolig Redknapp: Ingen bedre end mig
Illustration
Premier League

Rolig Redknapp: Ingen bedre end mig

Harry Redknapp er under pres i Premier League-klubben QPR, hvor han dog ikke lader sig gå på.

Søndag eftermiddag måtte Queens Park Rangers atter sluge en bitter pille i Premier League. To gange havde holdet præsteret at komme tilbage mod Liverpool hjemme på Loftus Road, men måtte alligevel se point-chancen gå tabt påå et selvmål i de døende sekunder. 

Nederlaget er med til at sætte yderligere ild i det brandvarme sæde, som manager Harry Redknapp sidder dybt plantet i. Presset fra medierne går dog ikke den 67-årige manager på:

- Hvis jeg ikke er god nok, er det op til andre at tænke over det. Jeg går ikke hjem, og bekymrer mig over spekulationer. Jeg er næsten 68 år. Jeg er ikke en på 35, der forsøger at tjene til dagen. Jeg elsker mit job, og jeg forsøger at gøre mit bedste. Der er ikke andre, der kan gøre det bedre end mig i øjeblikket. Jeg har hørt de navne, der er nævnt, og de vil ikke kunne gøre det bedre end jeg gør, siger Harry Redknapp ifølge Goal.com. 

Næste opgave for QPR i Premier League venter mandag den 27. oktober, når Aston Villa gæster Loftus Road.