2016-01-31 10:01
Foto: Jon Super/Polfoto

Manchester United´s sløje sæson skaber modvind for manager Louis van Gaal, men dette er slet ikke fair, mener angriber Wayne Rooney.

Holder manager Louis van Gaal skansen i Manchester United. Dette tvivler man stærkt på i flere engelske medier, der senest på stribe har meldt hollænderen som en færdig mand i Premier League-klubben. Dette efter en skuffende sæson med mange nedture, og hvor United trods et massivt holdkort ikke er lykkedes med at få offensiven til at fungere. 

Det er dog helt forkert at skyde skylden på Louis van Gaal. Sådan lyder meldingen nu fra United-stjernen Wayne Rooney. Han mener, at medierne er uretfærdige i deres behandling af manageren, mens han i stedet peger på spillertruppen som baggrunden bag problemerne: 

- Jeg synes ikke, at det er helt fair, at man stiller manageren til regnskab for vores dårlige resultater. Det er jo os spillere, der rent faktisk er på banen. Det bør være os, der er ansvarlige og skal tage kritikken for det, der foregår. Vi skal rejse os og tage imod den kritik, der er. Selvfølgelig vil vi gerne vinde. Det vil vi altid, og vi prøver hver gang, siger Wayne Rooney ifølge Goal.com og fortsætter: 

- Selv når du rammer 100 procent, er det ikke altid nok. Senest synes jeg, at vi fik mere frihed til at spille. Det kunne man tydeligt se på vores spil, udtaler angriberen. 

Wayne Rooney og Manchester United hev senest en vital FA Cup-sejr i hus, da Derby blev besejret med 3-1.

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Går FC København videre fra Champions League-gruppespillet?