Ryan Giggs på vej til at overtage Swansea
Foto: Jon Super
Premier League

Ryan Giggs på vej til at overtage Swansea

Francesco Guidolin er på vej til at blive fyret i Swansea efter det fjerde nederlag i træk. Manchester United-legenden Ryan Giggs skulle eftersigende stå klar til at tage over.

Francesco Guidolin har kun været i Swansea i ni måneder, men nu er han allerede på vej ud af den walisiske klub igen. Ifølge The Telegraph har Swanseas bestyrelsesformand, Huw Jenkins, mistet tålmodigheden med italieneren efter endnu et nederlag. Guidolin skulle have fortalt sine nærmeste, at han mister jobbet i de kommende dage.

Ryan Giggs skulle have holdt møder med Swanseas amerikanske ejere i London torsdag. Ryan Giggs har været uden for fodbolden, siden han forlod Old Trafford i juli. Huw Jenkins er stor fan af waliseren og ser ham som afløser for Guidolin. 

Det er dog ikke sikkert, at det bliver Ryan Giggs, der overtager sædet i Swansea. Den amerikanske landstræner Bob Bradley er også i spil, og de amerikanske ejere har også talt med en anden unavngiven kandidat. 

Ryan Giggs var skuffet over, han ikke blev set på som en mulig afløser for Louis van Gaal i Manchester United, men nu har han måske muligheden for at styre sit eget hold.

- Jeg ved ikke, om jeg bliver i jobbet - det er ikke min beslutning. Mit job er at forberede spillerne, men det er en mulighed, at jeg mister jobbet, sagde Guidolin efter nederlaget til Liverpool ifølge The Telegraph.

- Spillerne gav mig et godt svar, og vores forhold er godt. Der er ingen problemer mellem mig og mine spillere, og det er stadig en mulighed at vi vender situationen.