Samba: Sælg mig, Blackburn

Steve Kean må ærgre sig over Sambas udmelding. Foto: Scanpix
Christopher Samba har bedt sin klub Blackburn, om at sælge ham allerede i denne måneds transfervindue.

Blackburn har haft en skidt sæson i Premier League indtil videre, hvor man kæmper i bunden for at komme væk fra nedrykningsræset.

Kampen for at undgå nedrykning kan nu blive endnu sværere for John Faxe Jensens tidligere klub, i det deres store forsvarsklippe, Christopher Samba, ønsker at blive solgt allerede her i januar.

Samba, der længe været jagtet af store klubber såsom Arsenal, Tottenham og Rangers, skrev mandag en skriftlig anmodning til Blackburns bestyrelse om at blive solgt i dette transfervindue.

- Jeg har personligt informeret ejerne og manageren om, at jeg ønsker at forlade klubben i dette transfervindue. Jeg har besluttet, at nu er det rette tidspunkt at prøve en ny udfordring, og jeg har bedt klubben om forståelse og respekt for min beslutning, skriver Samba i en udtalelse ifølge The Telegraph.

Om Blackburn accepterer Sambas beslutning om at forlade klubben vides endnu ikke, men tidligere har Blackburn dog gang på gang afvist at sælge forsvarsprofilen.

Seneste nyt på tipsbladet.dk