
Det er efterhånden 5 måneder siden, at Tottenham og Harry Redknapp kunne melde købe af Internacional-spilleren, men en del af aftalen var, at spilleren fik lov at spille Copa Libertadores færdig med sin brasilianske klub.
Den titel blev vundet og så var det forventet at spilleren skulle ankomme umiddelbart efter finalen, men det var ikke tilfældet.
Nu er han endelig ankommet til London og Tottenham-tilhængerne kan derfor forvente at se et Tottenham-hold forstærket med både Sandro og hollandske Rafael Van der Vaart meget snart.
Den hollandske playmaker har udtalt til klubbens hjemmeside, at han glæder sig helt vildt til at spille Champions League på White Hart Lane og håber på, at kunne bringe sit nye hold tilbage på sin nu tidligere hjemmebane Bernabeu til foråret.