Schmeichel: Hold nu på De Gea
Premier League

Schmeichel: Hold nu på De Gea

Peter Schmeichel mener, at Manchester United bør sætte alt ind i kampen for at holde på keeper David De Gea.

Manchester United havde ikke den bedste sæson i 2014/15, hvor det blot blev til en fjerdeplads i Premier League. Den helt store oplevelse på Old Trafford var dog keeper David De Gea, der gang på gang reddede vigtige points til klubben. Denne sommer bliver dog en kamp for at holde på profilen. 

I Real Madrid vil man nemlig gerne hente spanieren til, og trods voldsomme prisskilte er keeperen endnu et tema på Bernabeu. Her er man dog nu gået i gang med at se på alternativer, hvis en aftale med Manchester United-stjernen skulle udeblive. 

Den engelske klub bør dog også sætte alt ind for at gøre De Gea tilfreds. Det mener klubbens tidligere stjerne Peter Schmeichel, der ikke er i tvivl om potentialet hos den 24-årige profil: 

- Jeg ville være meget vred, hvis han forlod United denne sommer. Jeg er nemlig sikker på, at dette er en keeper, der kan spille mange hundrede kampe for klubben. Han kan uden tvivl hente flere medaljer med klubben end jeg gjorde. Der er absolut ingen grund til, at De Gea ikke bliver en voldsom succes på Old Trafford, siger Peter Schmeichel i et interview med The Sun og fortsætter: 
 
- Uanset hvad David ville forlange i en ny kontrakt, skal han have det. Hvis jeg var van Gaal, ville jeg kæmpe det ypperste for at holde på ham og gøre ham glad i United. Lad os bare være helt ærlige. Der har været mange kampe, hvor David har reddet tre points til klubben, og nogle gange også reddet point i det hele taget. Det er årsagen til, at vi sluttede som nummer fire, for han var helt fænomenal, understreger Schmeichel. 
 
Peter Schmeichel var selv keeper i Manchester United fra 1991 til 1999. Gennem sine otte år i klubben vandt danskeren 15 trofæet, hvor han blandt andet kunne juble over fem Premier League-trofæer samt den helt store triumf i Champions League.