Video : Tipsbladet
Premier League

Schneiderlin: Kan ikke sidde på bænken og være glad

Morgan Schneiderlin er glad for sit skifte til Everton, da han ikke kan sidde på bænken og være glad.

Morgan Schneiderlin fik ikke meget spilletid i sin Manchester United-karriere. Derfor skiftede han for nyligt til Everton, hvilket han er glad for. Det er en klub en ambitiøs klub ifølge midtbanemanden, som ikke var tilfreds med de 11 minutters Premier League-fodbold han fik hos Manchester United i denne sæson.

- Du bliver nødt til at vide, hvad du vil i livet. Jeg vil spille fodbold og nyde det. Det er det vigtiste; at spille med et smil på mit ansigt og have mulighed for at spille hver weekend, siger Morgan Schneiderlin til skysports.com.

- Jeg er ikke typen, som kan sidde på bænken og være glad. Med det samme jeg så, at jeg ikke var første- eller andetvalg, gik jeg til manageren og sagde til ham, hvad jeg tænkte. Vi havde en god diskussion, og jeg er glad for, at han forstod mig. 

Franskmanden kom til Manchester efter nogle gode sæsoner hos Southampton, hvor han viste, hvilke kvaliteter han indeholder. Han er derfor ked af, at mange tvivler på dem efter opholdet i Manchester. 

- Uden at være for arrogant, så tror jeg, at hos Southampton var jeg vurderet som en af de gode midtbanespillere i ligaen; det var det, som gav mig skiftet. En masse folk ved ikke, hvad der skete - de ser ikke klubben indefra, og det tænker: "Han kunne ikke klare det," men jeg kender min kvalitet.