Video : Tipsbladet
Premier League

Schweinsteiger: United-skifte var den rigtige beslutning

Tyskerens ophold i Premier League var ingen succes, men han fortryder ikke skiftet til Manchester United.

Bastian Schweinsteiger fik ikke det drømmeophold i Premier League, som han havde håbet på. Men det betyder ikke, at tiden i Manchester United var spildt.

- Mit skifte fra Bayern München til Manchester United var det rigtige, siger den 32-årige midtbanespiller til Sport1.

- Skridtet til Manchester United var meget vigtigt. Van Gaal ringede til mig og ville have succes på kort sigt. Og det gik godt i starten. Vi var øverst i tabellen á point med Leicester. Men så fik jeg karantæne og senere en skade. Og vi vandt alligevel FA Cup'en. Det er ikke nogen nem præstation.

Under José Mourinho blev tyskeren degraderet til reserveholdet. I januar skiftede han til MLS-klubben Chicago Fire, hvor han har scoret 2 mål i 4 kampe.