
Herhjemme husker de fleste Lars Windfelds scoring på Lars Høgh i foråret 1995. Nu har de fået en lignende episode i England. Nøjagtig som da Windfeld scorede mod OB for snart 16 år siden, spillede vinden en stor rolle, da Evertons amerikanske målmand, Tim Howard, onsdag aften scorede Liverpool-klubbens føringsmål mod Bolton.
Howard modtog bolden i eget felt og sparkede den op ad banen i håbet om at ramme en medspiller. Det gjorde han ikke. I stedet sejlede bolden - stærkt hjulpet af en voldsom medvind på langs af banen - over stakkels Adam Bogdan i Bolton-målet og hele vejen i nettet. Se den vanvittige scoring ved at klikke på nedenstående link: