Ifølge Sky Sports skifter brasilianske Ramires fra Chelsea til Jiangsu Suning i Kina.

Chelsea er ved at sige farvel til reserven Ramires.

Den brasilianske midtbanespiller nærmer sig et skifte til kinesiske Jiangsu Suning, erfarer Sky Sports - og en række andre engelske medier ligeledes.

Og Chelsea kommer til at tjene godt på Ramires, der kun har deltaget i 10 ud af 23 Premier League-kampe i denne sæson.

Sky Sports melder om en pris på 250 millioner kroner for Ramires, hvilket må siges at være et flot salg af London-klubben, der også fik mange penge for David Luiz og Juan Mata, da de skiftede til henholdsvis Paris Saint-Germain og Manchester United for nogle sæsoner siden.

28-årige Ramires forlængede ellers kontrakten med Chelsea i oktober, så parterne nu har papir på hinanden frem til sommeren 2019.

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Går FC København videre fra Champions League-gruppespillet?