Tidligere på måneden kunne Diego Costa afsløre, at han havde modtaget en sms fra Antonio Conte med beskeden om, at han ikke var en del af managerens planer for næste sæson.
Siden da har rygterne både sendt Costa til AC Milan, Kina og Atlético Madrid, men Chelsea-angriberen er kun interesseret i at vende tilbage til Spanien og sin tidligere klub, som han forlod i 2014 til fordel for the Blues.
Sky Sports erfarer i dag, at den spanske landsholdsspiller har fortalt Atlético Madrid, at ønsker at vende tilbage. Og at det kun er den klub, han ønsker at spille for.
Hvis Diego Costa skifter tilbage til Atlético Madrid i sommerens transfervindue, vil han ikke have mulighed for at spille for den spanske klub før januar, fordi FIFA har forbudt dem mod at registrere spillere i dette transfervindue.
Chelsea betalte omkring 290 millioner kroner for Diego Costa, da de købte ham i Atlético Madrid for tre år siden. Costa har sidenhen været et stort hit i Chelsea, hvor han har scoret mange mål.
Men han er altså ikke en spiller, som Chelsea ønsker at beholde.