Sky: Newcastle vil have Laudrup-køb
Premier League

Sky: Newcastle vil have Laudrup-køb

Newcastle er meget interesseret i Jonjo Shelvey fra Swansea, skriver Sky Sports.

Det var Michael Laudrup, som hentede Jonjo Shelvey fra Liverpool til Swansea i 2013. Dengang kostede han 50 millioner kroner, og nu skal Newcastle være i gang med at forberede et bud på Shelvey, der er dobbelt så stort.

Newcastle vil angiveligt betale 100 millioner kroner for Shelvey, som nordenglænderne skal være meget interesseret i, erfarer velinformerede Sky Sports.

23-årige Shelvey har haft svært ved at komme i startopstillingen i Swansea i denne Premier League-sæson. Siden oktober har han kun formået at starte inde i tre kampe.

Tidligere på ugen sagde Swanseas manager, Alan Curtis, følgende om Shelveys situation:

- Vi kender alle til hans potentiale. Det kan alle se. Hans sidste kamp var en skuffelse, og han kan være langt bedre end det. Jeg har prøvet at tale med ham, og hans indstilling har altid været et spørgsmål, men han vil bare spille, og han bliver frustreret, hvis han ikke er med på holdet, lød det fra Curtis ifølge Sky Sports.

Shelvey indgik en fireårig kontakt med Swansea sommeren 2013.