Southampton forlænger ikke med rekordindkøb
Premier League

Southampton forlænger ikke med rekordindkøb

Gaston Ramirez var SOuthamptons dyreste spiller nogensinde, nu kan han forlade klubben gratis.

Southampton kommer ikke til at forlænge med offensivspilleren Gaston Ramirez, oplyser klubben.

25-årige Ramirez blev tilbage i 2012 klubbens dyreste spiller nogensinde, da han blev hentet for 120 millioner kroner i Bologna.

Opholdet i det sydengelske er dog aldrig blevet den store succes, og Ramirez har siden sin ankomst til Southampton både været udlejet til Hull City og nyligt oprykkede Middlesbrough.

Nu er han så tilbage i Southampton, der dog ikke længere ønsker at have ham på kontrakt. Derfor får han lov at forlade klubben på en fri transfer, når hans kontrakt udløber 30. juni.

Southampton fortæller også, at de tager afsked med den 39-årige målmand Kelvin Davis, der siden sin ankomst i 2006 har spillet mere end 250 kampe for klubben, får nemlig heller ikke forlænget sin kontrakt, når den udløber denne sommer.