Den portugisiske centerforsvar José Fonte får ikke forlænget sin kontrakt hos Southampton. Der havde været spekulationer om, at stopperen selv havde afslået en kontrakt fra klubben, men de rygter affærdiger han dog på Instagram. Her skriver han, at han ikke har afslået nogen kontrakt, men derimod har han fået at vide, at han ikke bliver tilbudt en ny kontrakt.
Portugiseren var med til at vinde EM i sommers med Portugal, hvor han mod slutningen af turneringen fik spillet sig ind i startopstillingen. Han har i denne sæson spillet 13 Premier League-kampe for den engelske klub, men skal altså på klubjagt til sommer. I alt har han siden sit skifte fra Crystal Palace i 2010 spillet 282 kampe for klubben.