Sponsor bakker op om Rooney

Wayne Rooney har næppe opbakning på hjemmefronten i disse dage, men sponsorerne støtter ham. Foto: Scanpix
Wayne Rooney er kommet i alvorlig modvind eftrer afsløringen om utroskab med en ung prositueret, men Nike forbliver sponsor for superstjernen

De seneste dage har budt på pikante afsløringer om Manchester United-stjernen Wayne Rooneys længerevarende forhold til en prostitueret, som har offentliggjort detaljer om hvor og hvordan forholdet har fundet sted mens superstjernens kone var gravid.

På trods af al postyret får Wayne Rooney fuld opbakning af sportsgiganten Nike, der er en af fodboldspillerens store sponsorer.

- Vi har arbejdet med Wayne i syv år, og han vedbliver at være en Nike-atlet, lyder det fra en talsmand fra Nike.

- Sagen handler om et privat anliggende , og vi har ikke yderligere kommentarer.

Nike har for nylig oplevet en anden af deres levende reklame-søjler blive trukket gennem sølet omkring utroskab og prostituerede. Afsløringerne omkring golf-stjernen Tiger Woods' eskapader skabte massive overskrifter gennem længere tid og sværtede stjernens renomme kraftigt til. Nike holdt dog også her fast i sit sponsorat af Tiger Woods.

Coca Cola, der er en anden af Wayne Rooneys sponsorer har ikke ønsket af kommentere sagen med henvisning til privatlivets fred.



Få Tipsbladet gratis tre fredage i træk. Bestil her!
 

Afstemning

Hvilken »ny« Superliga-angriber scorer mest i foråret?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk