Sprudlende Kane og Eriksen kører Stoke over
Foto: Michael Regan/Getty Images
Premier League

Sprudlende Kane og Eriksen kører Stoke over

Tottenham gjorde kort proces ved fire mål i første halvleg mod Stoke. Heriblandt tre fra Harry Kane, der dermed overgå to Spurs-ikoner.

Søndag eftermiddag skulle Tottenham forsøge råde en smule bod på midtugens Europa League-exit mod belgiske Gent. Det gjorde Premier League-holdet fra Nordlondon på fornem vis ved at vinde 4-0 hjemme over Stoke.

Alle fire mål blev scoret i første halvleg og de første tre kom fra Harry Kane. Den engelske landsholdsangriber er dermed oppe på fire hattricks i Tottenham-trøjen, hvilket er et mere end vellidte Tottenham-ikoner som Jermain Defoe og Robbie Keane.

Det sidste mål stod Dele Alli, der blev udvist i tidligere omtalte Gent-kamp - i øvrigt på et oplæg af Kane. Christian Eriksen leverede også en flot indsats med oplæg til to af Harry Kanes mål.

Tottenham kravler med sejren tilbage på Premier Leagues andenplads, et point foran Manchester City, der dog har en kamp i hånden.