Spurs-manager overgiver sig ikke uden kamp
Foto: Scott Heppell/Polfoto
Premier League

Spurs-manager overgiver sig ikke uden kamp

Tottenham-manager Mauricio Pochettino vil gøre sit for at holde på klubbens bedste spillere.

I sommeren 2012 solgte Tottenham Luka Modric til Real Madrid. Og året efter tog Gareth Bale samme vej. Nu rygtes Tottenhams franske målmand Hugo Lloris også til den spanske kongeklub, men Spurs-manager Mauricio Pochettino nægter at lade sine bedste spillere skifte uden kamp.

- Det er svært i fodbold, for selvom du har en kontrakt, så er det ingen garanti. I fodbold kan man aldrig vide, men hvis der er en spiller, jeg ikke ønsker solgt, så vil jeg kæmpe hårdt for at det ikke sker, siger Pochettino ifølge The Guardian.

Direkte adspugt om Lloris' fremtid svarede argentineren, at han ikke bruger meget energi på rygterne.

- Jeg tror bare, at det er et rygte. Det har jeg ingen kommentarer til. Jeg har ikke lyst til at snakke om rygter; hverken om Hugo (Lloris, red.) eller andre spillere. Vi er fokuserede på at slutte sæsonen så godt af som muligt. 

Lloris sættes også i forbindelse med et skifte til Paris Saint Germain, men Pochettino er altså parat til at kæmpe for franskmanden.