Dagens Double - Helsingborg mest brug for point
2016-01-10 16:35

Kieran Trippier er glad for at være i Tottenham, selvom han ikke er fast mand på højrebacken.

Tottenham brugte i sommer 35 millioner kroner på Kieran Trippier i Burnley, hvor højrebacken spillede fast og gjorde det godt.

Men hos Spurs er det endnu ikke blevet til så meget spilletid for Trippier, da Kyle Walker sidder solidt på pladsen.

25-årige Trippier fortryder dog på ingen måde, at han er skiftet til London-klubben.

- Jeg forventede konkurrencen. Jeg kendte alt til Kyle Walker, før jeg kom her. Jeg vidste, at det ville blive svært at konkurrere om pladsen på højrebacken, siger Trippier til Sky Sports.

- Når jeg får chancen, vil jeg bare gøre mit bedste og give mig 100 procent. Kyle har gjort det godt i denne sæson, så det eneste jeg kan gøre er at give alt, når jeg får min chance.

Trippier har primært fået spilletid i Europa League, hvilket han glæder sig over.

- Det var en stor mulighed for mig at få chancen for at spille Europa League-fodbold, slutter han.

Trippier er med i startopstillingen til søndagens FA Cup-kamp mellem Tottenham og Leicester City, der starter her klokken 17.00.

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Bør Kasper Dolberg få debut på A-landsholdet i 2016?