Sterling: Jeg er ikke grådig
Foto: Matt Dunham/Polfoto
Premier League

Sterling: Jeg er ikke grådig

Raheem Sterling har afvist stort tilbud i Liverpool, men afviser kun at have fokus på penge.

I Liverpool udløber Raheem Sterling´s aftale først i sommeren 2017. På Anfield er man dog yderst fokuserede mod en ny aftale med profilen, der flere gange er blevet rygtet væk fra Premier League-klubben. Rygter som englænderen forleden hældte yderligere benzin på, da han afviste et tilbud med en ugeløn på hele 100.000 pund.

Raheem Sterling bekræfter tilbuddet fra Liverpool. Han afviser dog beskyldningerne om, at spilleren blot afviser klubben for at sikre sig flere penge:

- Jeg ønsker ikke at blive set som en 20-årig, der er grådig og blot vil have så mange penge, som jeg kan få. Jeg vil bare vise, at jeg er en glad knægt, der elsker at spille fodbold. Da jeg startede ud i QPR, havde jeg aldrig drømt om denne dag. Jeg havde aldrig troet, at så stort et tilbud ville komme til at ligge foran mig. Jeg er taknemmelig, men jeg ønsker udelukkende at fokusere på fodbold lige nu. Vi har store chancer for at vinde et trofæ i denne sæson via FA Cuppen, siger Raheem Sterling til BBC Sport.

På Anfield er man dog bekymrede over den manglende forlængelse fra Raheem Sterling. Ifølge Goal.com har Brendan Rodgers lavet en liste over mulige erstatninger, der blandt andet skulle tælle Arsenal-stjernen Theo Walcott. 

Raheem Sterling har været i Liverpool siden 2010, hvor han især fra 2012 har sat gang i karrieren. Den 20-årige spiller fik debut for det engelske landshold i 2012.