Stoke henter egyptisk landsholdsspiller
Foto: Polfoto
Premier League

Stoke henter egyptisk landsholdsspiller

Stoke har sikret sig sommerens første signing efter købet af den egyptiske kantspiller, Ramadan Sobhi.

Det har indtil videre været et stille transfervindue for Stokes vedkommende, men i dag har de præsenteret det første nye ansigt på Britannia Stadium.

Der er tale om den egyptiske landsholdsspiller, Ramadan Sobhi, der skifter fra Al Ahly i en handel, der kan stige til €6 millioner. Det bekræfter Stoke på klubbens hjemmeside.

Derudover oplyser The Potters, at Ramadan Sobhi vil modtage sin arbejdstilladelse inden for 48 timer.

Dernnæst går turen til Orlando i USA, hvor han tilslutter sig resten af Stoke-mandskabet, som i øjeblikket er i gang med deres pre-season.