Premier League

Sunderland sikrer sig Villa-forsvarer

Den spanske forsvarsspiller Carlos Cuellar har fremtiden på plads. I de næste to sæsoner tørner han ud for Sunderland.

Sunderland-manager Martin O'Neill har officielt hentet sin første permanente forstærkning, siden han overtog jobbet på Stadium og Light i december.

Således bliver skotten nu genforenet med spanske Carlos Cuellar, som O'Neill hentede til Aston Villa i 2008 fra Glasgow Rangers for lige i underkanten af 60 millioner kroner.

Denne gang behøver Martin O'Neill ikke at punge ud for at sikre sig Carlos Cuellar, eftersom spanierens kontrakt med Aston Villa udløb ved afslutningen af sidste sæson.

Carlos Cuellar har fået tildelt en kontrakt, der binder ham til the Black Cats for de næste to sæsoner, og selvom spanieren var rygtet til Sevilla i hjemlandet, bliver Premier League altså også arbejdsplads for Cuellar i fremtiden.

Spanieren nåede at repræsentere Aston Villa 123 gange med tre scoringer til følge.