
I hjemmekampen mod Everton så det ellers rigtig godt ud for Nicklas Bendtner og co., men et tyndt straffespark snød alligevel nordenglænderne for alle 3 point mod David Moyes Everton-mandskab.
- Jeg er selvsagt utilfreds med straffesparket. Howard [dommeren] må have ment, at han blev fældet, men der var ingen kontakt. Det er trist, for det fik selvfølgelig meget stor indflydelse på resten af kampen, sagde Sunderland-manager Martin O'Neill om situationen, hvor Leon Osman sparkede forbi bolden og væltede.
Og noget overraskende fik han endda opbakning fra modstandertræneren, David Moyes.
- Der var bestemt ikke straffe. Det var en fejl fra dommerens side. Fra min stol så det godt nok ud som om, Leon blev klippet, men jeg har set det flere gange nu, og det er en fejl-kendelse.