Svensk målmand tæt på Liverpool

Kristoffer Nordfeldter er i Liverpool mandag for at se på forholdene omkring en kontrakt.

Kristoffer Nordfeldt kan blive ny målmand i Liverpool. Den bare 22-årige målmand havde kontraktudløb med Brommapojkarna ved nytår og har været eftertragtet af dels svenske og dels udenlandske klubber.

Nu ser det dog ud til, at svenskeren er på nippet til at skifte til Liverpool, hvor han må affinde sig med en tjans som reserve for Pepe Reina.

I sommer hentede Liverpool brasilianske Alexander Doni, der har flere end 150 Serie A-kampe på CV'et, men målmanden har endnu ikke optrådt på førsteholdet og er så træt af livet i skyggen af Reina, at der arbejdes på at finde en ny klub. I øjeblikket er der kontakt med italienske Catania, og lykkedes det at nå til enighed, vil der blive plads til den 22-årige svenske målmand i Liverpool.

- Det er spændende. Jeg flyver til Liverpool mandag sammen med min agent. Selvfølgelig føles det godt, men jeg vil ikke være for overgearet. Jeg bliver nødt til at bevare benene på jorden og se, hvad de tilbyder mig, siger Nordfeldt til FotbollDirekt.se.


Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: