Swansea forlænger med spansk Laudrup-køb
Premier League

Swansea forlænger med spansk Laudrup-køb

Jordi Amat er nu på kontrakt hos Swansea frem til sommeren 2019.

Michael Laudrup hentede Jordi Amat for 2,5 mio. pund i Espanyol i sommeren 2013 til Swansea, og nu forlænger forsvarsspilleren sin kontrakt med Premier League-klubben.

Amat, der ellers kun har fået en enkelt plads i Swanseas startopstilling i Premier League i denne sæson, har sat sin signatur på en ny aftale, der gælder frem til sommeren 2019.

Det bekræfter Swansea på sin hjemmeside.

- Det er en fantastisk nyhed, og jeg er meget glad for at forlænge. Jeg vil gerne sende en tak til bestyrelsesformanden og klubben for deres tro på mig. Det er jeg meget taknemmelig for, siger Amat blandt andet om kontraktforlængelsen.

23-årige Amat har sammenlagt spillet 48 kampe i Swansea-trøjen.