2016-03-19 20:20
Foto: Andrew Matthews/Polfoto

Aston Villa ligner nu for alvor klare nedrykkere, efter Swansea lørdag aften slog dem hjemme i Wales.

Lørdagens sene Premier League-kamp bød på et bundopgør i form af Swansea mod Aston Villa. Et som hjemmeholdet fra Wales, helt som ventet, trak sig sejrrigt ud af. 

Det var dog Aston Villa, der i første halvleg bød på noget af deres bedste fodbold, de har spillet hele sæsonen - ikke at det siger så meget. De kom dog frem til tre af de største chancer inden pausen, men den manglende kynisme gjorde, at de ikke tog føringen. 

Det gjorde hjemmeholdet derimod i anden halvleg, da Federico Fernandez fik fumlet bolden ind bag en noget tvivlsom Brad Guzan i Aston Villa-målet. 

Scoringen faldt i det 53. minut, men det lyste ikke just op i hverken Swansea eller Aston Villas spil. Derfor endte kampen også kun 1-0, og det betyder, at Swansea så småt nærmer sig de magiske 40 point. De har nu 36 - 20 mere end Aston Villa på sidstepladsen - og dermed 11 points til nedrykning. 

SENESTE NYT...
OP | NED

AFSTEMNING

Hvem afløser Jakob Michelsen som træner i SønderjyskE?