T. Sørensen om O'Neill: Bærer ikke nag

Football - Manchester City v Stoke City FA Cup Fifth Round - The City of Manchester Stadium - 13/2/10 Stoke's Thomas Sorensen Mandatory Credit: Action Images / Carl Recine Livepic
Thomas Sørensen har lagt sine kontroverser med sin tidligere manager i Aston Villa, Martin O'Neill bag sig. Derfor er der "no hard feelings", når han i dag går hen og hilser på nordireren i Stokes møde med Sunderland.

Gammelt nag ruster ikke. Sådan lyder et gammelt ordsprog. Men det er ikke et helt passende ordsprog i tilfældet Thomas Sørensen.

Den danske landsholdsmålmand bærer ikke længere nag til den nuværende Sunderland-manager, Martin O'Neill, selvom det var ham, der for en del år siden mere eller mindre tvang Thomas Sørensen til at skifte fra Aston Villa til Stoke. Efter en række gode år på Villa Park blev danskeren pludselig frosset helt ud af den nordirske manager, hvilket Sørensen tidligere har udtrykt stor utilfredshed med.

Men det er ikke noget, han tænker på, når han i eftermiddag hilser på Martin O'Neill i Stokes hjemmekamp mod Sunderland.

- Sket er sket. Jeg følte bare ikke, jeg fik den behandling dengang som jeg fortjente, siger Thomas Sørensen ifølge sporten.dk til Radio BBC Stoke og fortsætter:

- Det ændrer ikke på, at jeg mener, han er en fantastisk dygtig manager. Det har han allerede bevist på kort tid i Sunderland, og det er fantastisk, at han har fået gang i klubben deroppe.

Der er kickoff på Brittania Stadium klokken 16.00. Sunderland er fortsat uden en skadet Nicklas Bendtner.

Seneste nyt på tipsbladet.dk