Tangerer Ronaldo: De Gea kåret til årets spiller for tredje år i træk
Foto: Polfoto
Premier League

Tangerer Ronaldo: De Gea kåret til årets spiller for tredje år i træk

Den spanske keeper er kåret til sæsonens bedste for Manchester United for tredje år i træk. Kun Cristiano Ronaldo har vundet prisen lige så mange gange.

David De Gea blev udvalgt til årets hold i Premier League for nylig, og 2015/2016 har igen været en overbevisende sæson mellem stolperne for den sprælske spanske målmand, der nu er blevet kåret til sæsonens Manchester United-spiller for tredje gang - noget, der før kun er overgået en og ikke hvilken som helst spiller: Cristiano Ronaldo 

- Det er svært for mig at sige noget. At vinde det her trofæ for tredje år i træk er fantastisk. Jeg vil gerne takke alle, sagde han til ceremonien.