Tevez: Jeg blev behandlet som en køter

Carlos Tevez vende tilbage til træningen i Manchester City med nye detaljer klarlagt for fans og fodboldinteresserede. Måske det kan give argentineren nye problemer?

Netop som Carlos Tevez er på vej tilbage i varmen hos manager Roberto Mancini, ledelsen og fansene i Manchester City, river argentineren op i et gammelt sår, der er ellers syntes helet med hans tilbagevenden.

Således skulle Carlos Tevez mandag have fortalt Fox Sports Latin America, hvordan et par diskussioner på bænken i september måned i Champions League-opgøret mod Bayern München kunne ende ud i en vedvarende krise mellem Tevez og klubben.

- Han behandlede mig som en køter, siger Tevez om Mancini og den begivenhed, der gjorde, at argentineren blev suspenderet. Men ifølge Tevez, er fansene blev misinformeret:

- Jeg var i et ret dårligt humør, da han (Roberto Mancini, red.) skifter (Nigel, red.) de Jong ind og tager (Edin, red.) Dzeko ud, og vi taber 2-0. Jeg mente, at det var en defensiv udskiftning, så jeg besluttede mig for at sætte mig tilbage på bænken.

- Jeg havde allerede varmet op i 10 minutter, og når han har denne holdning, at han ønsker at tabe 2-0 fremfor 4-0. Så jeg satte mig ned i samme øjeblik som Dzeko blev taget ud, der var virkelig vred og derefter havde en en kæmpe diskussion med Mancini.

- Dzeko ser tunnelen er lukket, så han er nødt til at sidde ned ved siden af Mancini, og de har et sammenstød. Dzeko talte bosnisk og Mancini bandede af ham på italiensk, det var et sandt roderi.

- Så jeg besluttede mig for at sætte mig ned, og i samme øjeblik han har denne diskussion, vender han sig rundt og ser mig, og du kan ... forestille dig, hvad der sker. Han er midt i et skænderi, ja og så fortæller han mig, at jeg skal holde mig varm, og han behandler mig som en køter.

- Så han talte til mig i den tone, og jeg sagde: "Nej, jeg vil ikke ud og varme op”. Jeg var villig til at spille, men træneren var i en sådan dårlig stemning, fordi han havde den diskussion med med Dzeko, og så begyndte han ellers på mig.

- Han begyndte at bande af mig. Det var ham, for jeg jeg var meget rolig - jeg sad blot på bænken. Du kan se fra optagelserne, at jeg var rolig og bare snakkede med (Pablo, red.) Zabaleta. Mancini sagde nogle forfærdelige ting til mig.

Tevez fastholder dog, at det kun er naturligt, at fans vendte sig mod ham efter denne hændelse. Men alligevel er argentineren på vej tilbage i denne uge for at genvinde både deres, men formentlig også træner Mancinis støtte.

Seneste nyt på tipsbladet.dk