Tidligere FCK'er ignorerer storklubber

Brede Hangeland, Fulham
Brede Hangeland vil blive i Fulham. Foto: Scanpix
Brede Hangeland vil blive i Fulham.

FC Københavns tidligere forsvarskrumtap, Brede Hangeland, har længe været meldt på vej væk fra sin nuværede klub Fulham. Blandt andet Liverpool har meldt sin interesse. Men nordmanden ønsker ikke at forlade englænderne, men vil i stedet blive og imponere den nye manager.

- Der er altid spekulationer, og jeg vil da lyve hvis ikke jeg sagde, at jeg er smigret over den interesse der bliver vist for mig. Men med tiden har jeg lært at ignorere disse rygter, og bare fokusere på at gøre mit bedste på banen. Jeg mener også, at jeg er klar til at vise mig frem for den nye manager her i Fulham, siger Brede Hangeland.

Hvem Hangeland skal vise sig frem for er stadigvæk uvist. Navne som Gianfranco Zola, Sven-Göran Eriksson og Alan Curbishley og blevet linket til klubben, men endnu er altså intet konkret faldet på plads. Brede Hangeland er dog sikker på, at klubben nok skal vælge den rette mand.

- Hele organisationen omkring Fulham er rigtig god, og alle er dygtige til at arbejde som en enhed. Og forhåbentlig vil klubben også finde frem til den rette manager, siger nordmanden.

Fulham imponerede stort forrige sæson, og spillede sig blandt andet i finalen i Europa League.

Seneste nyt på tipsbladet.dk