Tidligere FCM-profil rygtes til Arsenal
Illustration
Premier League

Tidligere FCM-profil rygtes til Arsenal

Winston Reid kan være tæt på Arsenal, hvis man skal tro rygterne hos den engelske avis Daily Express.

Winston Reid optrådte med stor succes for FC Midtjylland, før han skiftede de danske græsplæner ud med Premier League-plænerne i West Ham.

Det har nu fået storklubben Arsenal til at lure på forsvarsspilleren, skriver den engelske avis Daily Express.

Prisen på Reid skulle angiveligt være omkring 30 millioner kroner, hvis West Ham skulle lokkes til at sælge Reid, der tidligere har optrådt på en række danske ungdomslandshold, inden han besluttede at tørne ud for New Zealand.

Avisen skriver samtidig, at Arsenal også ønsker at tilknytte Swanseas Wilfried Bony, der menes at koste omkring 190 millioner kroner.