Tidligere Liverpool-spids: Sælg Coutinho og hent Mata
Foto: Alex Livesey/GettyImages
Premier League

Tidligere Liverpool-spids: Sælg Coutinho og hent Mata

Dean Saunders mener, at Coutinho kan erstattes.

Han spillede 42 kampe i Liverpool i sæsonen 1991/1992 og scorede 11 mål som angrebsmakker til Liverpool-legenden Ian Rush. 

Nu giver den tidligere angriber Dean Saunders sit bud på, hvad Liverpool skal gøre angående situationen omkring klubbens brasilianske guldfugl, Phillippe Coutinho, der skulle være meget eftertragtet af spanske FC Barcelona. 

Rygterne lyder på, at Liverpool skulle have afvist et bud på 72 millioner pund, men kommer prisen længere op, er walisiske Saunders ikke i tvivl:

- Hvis prisen kommer op i nærheden af 100 millioner pund, så er jeg slet ikke i tvivl. Sælg! For mig at se er Coutinho absolut til at erstatte. Jeg mener, at Manchester Uniteds Juan Mata ville være den perfekte afløser. Gylfi Sigurdsson er også en mulighed. Eller Isco. Ham kan man få for 30 millioner pund. Han kommer ikke til at spille for Real Madrid, fortæller Dean Saunders til Talksport ifølge TV3Sport.dk

Philippe Coutinho er en fanfavorit på Anfield, men FC Barcelona synes opsatte på at hente brasilieneren ind som Andres Iniestas arvtager. Barcelonas interesse kan yderligere blive forstærket, hvis Neymar ender med at skifte til Paris Saint-Germain.