2016-02-14 20:40
Foto: Jon Super/Polfoto

Mauricio Pochettino er glad og stolt over sit mandskab efter søndagens flotte 2-1 sejr ude over Manchester City.

Tottenham er for alvor med i kampen om Premier League-titlen. Søndag slog holdet på udebane Manchester City, og er nu bare to points efter Leicester City på førstepladsen. Harry Kane bragte Tottenham foran i søndagens kamp, inden City fik udlignet i slutfasen. Helt til sidst leverede danske Christian Eriksen dog det mål, der skulle sende Tottenham i ekstase. 

London-klubben jubler da også stort efter kampen. Her er manager Mauricio Pochettino stolt over sit mandskab, og han glæder sig på flere områder: 

- Spillerne var helt fantastiske i dag. De fortjener virkelig alt respekt for det her, og det er en stor fornøjelse at arbejde sammen med dem. Vi har forbedret os på så mange områder i denne sæson. En vigtig ting var samtidig at opleve, hvordan spillerne fejrede sejren sammen med fansene efterfølgende, siger Mauricio Pochettino til klubbens Twitter-profil efter kampen og fortsætter: 

- Det var fantastisk at se, hvor meget fansene betyder for spillerne. Samtidig at se, hvor meget fansene sætter pris på vores indsats. De er fantastiske, og spiller en stor rolle i den succes, holdet oplever, udtaler manageren.

Mens Tottenham jubler, hænger mundvigen længere nede hos Manchester City-truppen. City er med søndagens nederlag seks points efter Leicester og fire bag både Arsenal og Tottenham.

SENESTE NYT...
National Syd Weston Super Mare-Whitehawk

AFSTEMNING

Hvor spiller Pione Sisto, når transfervinduet lukker?