Premier League

Tottenham spiller mest underholdende

The League Managers' Associations (LMA) har kåret Premier Leagues mest underholdende hold og bedste spillere.

En rundspørge hos Premier League-bosserne har udmøntet sig i en række kåringer på baggrund af sæsonens hidtidige kampe. På trods af Tottenhams formdyk i øjeblikket kan de bryste sig af at være det mest underholdende hold at se på i Premier League. Det skriver The Telegraph. Hele 75 procent af top-trænerene har udpeget Harry Redknapps mandskab til at være det mest offensive hold i Premiere League med Manchester City på 2. pladsen og ustabile Arsenal på 3. pladsen.

LMA har også kåret årets træner, og her blev det Swanseas træner Brendan Rodgers, der løb med tiltlen, eftersom han indtager en fornem 11. plads med sit nye Premier League-mandskab.

Den bedste spiller i hver kæde er også blevet kåret, og her har Manchester Citys dominans smittet af på trænernes stemmer. Således er Joe Hart kåret som bedste keeper, den belgiske jernamand Vincent Kompany blev bedste forsvarsspiller og den elegante spanier David Silva kan kalde sig bedste midtbanespiller.

Manchester City-dominansen brydes kun i angrebet af Arsenals Robin Van Persie, der har haft en fabelagtig sæson og topper suverænt topscorerlisten med 26 mål. Nærmeste bejler til Van Persie var Sergio Agüero efterfulgt af Demba Ba, Luis Suarez og Wayne Rooney.