Ugens hold i Premier League - baseret på statistikker
Foto: Getty Images
Premier League

Ugens hold i Premier League - baseret på statistikker

Vi bringer jer ugens hold set ud fra en række statistiske parametre, som finder den bedste spiller på hver position i den forgangne runde.

Leicester rundede i aftes 26. spillerunde af med en sejr over Liverpool - eller sådan da, for der mangler naturligvis stadig de to udsatte kamp med Manchester-derby og Arsenal - Southampton, men dem må vi have til gode.

De resterende 16 hold var i aktion i denne runde, hvor Chelsea holdt snuden i sporet og hentede en 3-1 sejr over Swansea. Tottenham spillede sig tilbage på andenpladsen med en sikker 4-0 sejr over Stoke, mens Liverpool altså tabte yderligere terræn i kampen for top fire, hvor de stadig lige akkurat er uden for, men også har spillet en kamp mere end konkurrenterne.

I bunden hentede Leicester og Crystal Palace vigtige tre point som sendte førstnævnte tilbage over nedrykningsstregen. Det er dog stadig ekstremt tæt med blot fem point mellem nummer 15 og nummer 20.

Whoscored indsamler hver uge officiel statistik fra Premier League, som de får fra Opta. Dette bruger de til at udregne et såkaldt 'Performance Score' - en vurdering af den enkelte spillers præstation set ud fra en række statistiske parametre.

Ved hjælp af en unik algoritme beregnes, der ud fra defensive, såvel som offensive aktioner en samlet vurdering fra 1-10, hvorudfra det altså er muligt at se hvilke spillere, som statistisk set præsterede bedst i den forgangne runde.

Vi har kigget nærmere på hvilke 11 spillere, der på hver position gjorde det bedst og samlet det i en startopstilling.

Kasper Schmeichel - 8,4

Seamus Coleman - 8,2
Funes Mori - 7,8
Gareth McAuley - 7,9
Christian Fuchs - 8,6

Pedro - 8,6
Cesc Fabregas - 9,3
Idrissa Gueye - 9,3
Eden Hazard - 8,7

Jamie Vardy - 9,3
Harry Kane - 10,0