United-fans opfordret til at skabe hvid væg på Anfield i EL
Foto: Stephen Pond/Polfoto
Premier League

United-fans opfordret til at skabe hvid væg på Anfield i EL

Når Manchester United på torsdag gæster Anfield i Europa League, bliver de 2685 udebanefans opfordret til at bære hvide Adidas-trøjer, som klubben giver fansene gratis.

Manchester Uniteds fans er tit kendt for at have sort tøj på, når The Red Devils-fansene er på deres udebaneafsnit. Det er noget, den mest succesfulde PL-klub i England vil rette op på, når van Gaals tropper gæster Liverpool på torsdag i Europa League. 

I en mail til de fans, der har købt billet til kampen på Anfield, står der nemlig følgende: 

- For at skabe den bedst tænkelige atmosfære på Anfield næste uge er klubben begejstret over at kunne tilbyde dig (og alle de andre, der tager til Liverpool) en gratis, hvid udebane-trøje. Vi kunne godt tænke os, at du havde trøjen på, når spillerne løber ind på banen, således at der bliver skabt en hvid mur. Trøjen vil blive leveret af DHL på tirsdag eller onsdag. Vær sød at trykke på knappen nedenunder for at fortælle os, hvilken størrelse du vil have. 

Her kan du se et skærmbillede af mailen:

Liverpool-fans har drillet United med ideen og kaldt deres wall of white for wall of shite.